Prag – storbyferie par exellence
Prag er Tjekkiets hovedstad med et areal på 496 km2 og 1 200 000 indbyggere. Byens grundlæggelse regnes som stiftelsen af Prags Borg – i 870. Prags areal var dog beboet allerede i yngre stenalder. Efter Første Verdenskrig blev Prag udråbt til Tjekkoslovakiets hovedstad i 1918 og senere i 1993 for det selvstændige Tjekkiet. Og lad mig bare sige med det samme, at har du ikke været i Prag, skal du se at komme afsted. Det er en by med oplevelser for alle!
Prag – en metropol en dags kørsel fra Danmark
Den smukke by Prag er en god dags kørsel fra Danmark, og er man ikke til bilferie, er der masser af muligheder for at flyve til Prag – og billige flybilletter at få i massevis. Der er også adskillige busser fra Danmark til Prag, og også tog er muligt. Fælles for dem alle er, at det er billigt at rejse til Prag.
Prag kan opleves året rundt, men særligt foråret og eftersommeren er ideelle til at opleve den tjekkiske hovedstad, der i den grad indbydre til lange gåture. Og midt på sommeren er Prag ofte varm som en stegeovn.
Prag er ideel til unge, der ønsker fest og farver 24 timer i døgnet – og lige så perfekt til dem, der vil nyde skønheden, maden og den kendte gæstfrihed, som tjekkerne i byen praktiserer til fuldkommenhed.
Billige hoteller i Prag – og dyre
Hele Prag er fyldt med hoteller i alle prisklasser fra et par hundrede kroner pr. nat og op til flere tusinde for en nat. I den mest centrale del af byen ligger de dyreste af dem – men du skal ikke langt væk fra centrum og Old Town, før du finder virkeligt gode overnatningsmuligheder. Det er altid en god ide at reservere hotel hjemmefra, og det re nemt at klare det hele via internettet.
Du kan også sagtens bestille hotel i Prag pr. telefon, for stort set alle i byen taler glimrende engelsk. Nogle taler også tysk, men det er knapt så populært, for tjekkerne har ikke glemt tiden omkring 2. verdenskrig endnu.
Seværdigheder i Prag
Der er seværdigheder i Prag til adskillige besøg, og det vil være alt for omfattende at beskrive dem alle her. Men nogle få bør klart nævnes:
Wenzelpladsen (Václavské náměstí )
Den storslået planlagte Wenzelplads opstod ved grundlæggelse af Den nye By. Den blev grundlagt af den tjekkiske konge Karl IV. i 1348. Pladsen domineres af Nationalmuseet fra 1890, der ligger i pladsens øverste del. I 1913 blev der opført et monument, til minde om den tjekkiske skytshelgen Skt.Wenzel (Skt.Václav), der forestiller den tjekkiske patron til hest.
Her satte Jan Palach og Jan Zajíc ild til sig selv, i protest mod Warszawapagtens besættelse af Tjekkoslovakiet i 1968. En demonstration mod besættelsen blev brutalt slået ned i august måned 1969. I november 1989 startede demonstrationer på pladsen den såkaldte fløjlsrevolution, som afsluttede den kommunistiske periode i landet.
Krudttårnet i Prag
En af Prags symboler – Krudttårnet er en monumental indgangsport ind i Den gamle By. Tårnet begyndte man at bygge i 1475, senere blev det ombygget i pseudogotisk stil.
Porten fik sit nuværende navn, da den blev brugt til krudtmagasin i 1600-tallet. Krudttårnet er 65 meter høj og til udsigtsterrassen i højden 44 meter fører en vindeltrappe med 186 trappetrin. Herfra startede den så kaldte Kongevej, den mest kendte rute igennem Prag.
Mad og drikke i Prag
Udvalget af øl er meget fremtrædende i Tjekkiet og i Prag og det internationalt kendte ølmærke Staropramen kommer eksempelvis herfra (bryggeriet blev grundlagt i 1869). Det tjekkiske folk er verdens mest øldrikkende, og at dømme efter antallet er værtshuse i Prag, er der god grund til at tro, at en væsentlig del af dette forbrug sker her. Mange værtshuse eller restauranter – overgangen er glidende – serverer også varm mad.
En kendt type sprængt og røget skinke pražská šunka (“Prag skinke” eller ty. Prager Schinken) stammer oprindeligt fra Prag. I 2007 etablerede man i byen en årligt tilbagevendende gastronomisk festival, hvor en række af byens restauranter præsenterer nye retter for besøgende. Det første år besøgte omkring 8.000 mennesker festivalen på tre dage i juni.
Jeg vil senere skrive mere om Prag og det skønne Tjekkiet, som er et ideelt land at være turist i. Og vejene er glimrende, landskabet smukt og menneskene venlige. Hvad mere kan man ønske sig af en ferie i Europa?
Artikel tags:- oplevelser i prag
- krudttårnet prag
