Er Mallorca sikker
Mallorca er igen ramt af en eksplosion her i dag den 9. august 2009. Det rejser naturligt spørgsmålet, om Mallorca er sikkert som feriemål for de tusinder af danske turister, der hver uge ankommer til den spanske ferieø i Middelhavet. Mallorca er jo et ekstremt populært feriemål, og det er nok derfor, de har valgt netop Mallorca som skueplads for deres modbydelige angreb. Hvad med dig? Vil du turde tage på ferie på Mallorca lige nu?
Nyt angreb på Mallorca
Da eksplosionen på Restaurante la Rigoletta i Palma de Mallorca, var der således ingen mennesker i nærheden, og ingen kom til skade, rapporterer netavisen El Mundo.
Andre kilder siger, at det var en mindre sprængladning i en rygsæk, der var placeret på et toilet. I den telefoniske advarsel blev det sagt, at den baskiske separatistbevægelse ville udføre et angreb. Det fortæller Ritzau i dag.
Sikkerhed på Mallorca
Som udgangspunkt er det vores vurdering, at Mallorca fortsat er en sikker ø at besøge. At der har været to angreb med kort mellemrum gør, at den samlede sikkerhed og overvågning skærpes dramatisk på Mallorca – til din fordel.
Den spanske befolkning hader disse angrebsmænd, og det betyder, at alle spanioler er yderst opmærksomme på at vurdere, hvad der foregår omkring dem. Det øger også sikkerheden på feriestedet, og her på redaktionen ville vi ikke være bekymrede for at besøge Mallorca eller noget andet spansk feriested.
Mallorca – spansk ferieø
Mallorca tilhører øgruppen de Baleariske Øer, der ligger i Middelhavet og er en del af Spanien. Ligesom de andre baleariske øer, Ibiza og Minorca, er Mallorca et populært turistrejsemål. Øen er nærmest blevet synonym med masseturisme, og det var til denne ø at det danske rejsebureau Spies sendte de første gæster i 1957.
Øens hovedstad hedder Palma de Mallorca, der også er hovedstad for de delvist autonome Baleariske Øer.
Shopping på Mallorca
Tomaterne får de danske bøftomater til at ligne pygmæer, artiskokkerne er lilla i toppen, og appelsinerne er søde og saftige og alt for store og skæve til EU-eksport. Boderne med grønt blander sig med frugt og skinker, friskbagt brød og gode spanske oste, vin og fjerkræ på Olivar-markedet i Palma de Mallorca. En eksplosion i farver, smag og dufte.
Rejser til Mallorca
Næsten alle danske rejsebureauer tilbyder rejser til Mallorca. Og det er bestemt også muligt selv at arrangere sin ferie på Mallorca, men det er sjældent lige så billigt som at benytte et af de kendte rejsebureauer.
De mest kendte rejsearrangører til Mallorca er Spies, Mytravel, Startour, Bravotours og FDM Rejsebureau.
Lad os høre fra dig: Har du været på Mallorca? Eller skal du til Mallorca på ferie snart? Og er du bekymret for sikkerheden på Mallorca?
Artikel tags:- terror på mallorca
- mallorca sikkerhed
- sikkerhed mallorca
- terror mallorca
- turist på mallorca

